top of page

Fredens Fiore di Firenze

 

Forventet stg. 148 - født 27. april 2022.

Solgt til Norge.

Fredens Fiore di Firenze - i det daglige kaldet Fifi - er et meget yndigt, ædelt hoppeføl med farven buckskin (ofte kaldet dun), efter milde og hjertensgode Fyrstinde Feodora og en af de nye store stjerne i ponyverdenen, FS Next Diamond.

FS Next Diamond er en hingst af herlig ponytype med særdeles gode grundgangarter. Han blev kåret som fløjhingst i Westfalen og brillerede med en sølvmedalje ved det tyske bundeschampionat, i både 2020 og 2021, som henholdsvis 3- og 4-års.

Føllets mor - Fyrstinde Feodora - blev i 2013 kåret i Schleswig-Holstein og efterfølgende ved eliteskuet i Padenstedt tildelt en 1. præmie. Hun har den sjældne farve smokey cream.

Morfar til føllet er Der Harlekin B, som har en imponerende række af sejre i internationale dressurklasser på sit CV, - ikke mindst 2 EM-sølvmedaljer, 2 EM-bronzemedaljer, 5 NM-guldmedaljer, 2 NM-sølvmedaljer, 2 DM-guldmedaljer, 2 DM-sølvmedaljer og 1 DM-bronzemedalje.

Mormor er staspræmiehoppen Paula B efter Power Star. Han er efter Power Boy (som i mange år har stået på Flyinge i Sverige) X Black Magic, som er "fundament-blod" i Bönniger-avlen. Hoppen er helsøster til den kårede hingst, Pan Tau B. Hun er desuden bla. mor til den kårede hingst Geronimo B som går på det belgiske landshold - og bla. er far til Graf Bo der blev nr. 3 i 3-års hingsteklassen til bundeschampionatet i 2008.

​Farfar er stempelhingsten FS Numero Uno, der er kendt for at producere meget ridelige afkom med stor elasticitet og super eksteriør. På den baggrund er hans afkom eksporteret til både USA og Australien og er rigt repræsenteret ved såvel de tyske bundeschampionater - som FS Numero Uno selv vandt i 2013 - og ved internationale dressurstævner.

Også FS Numero Unos far, Noir de Luxe, vandt bundeschampionatet, og hingstens morfar, FS Don't Worry, er en avlsmatador, der næppe burde kræve nærmere præsentation!

Føllet er blandt andet helsøster til Next Level, solgt som hingsteemne, samt til Fredens Chadwick - der i Tyskland, har gjort det særdeles godt på dressurbanerne, bla. i 2018 (under navnet Cannonball) med kvalifikation til det tyske bundeschampionat med en suveræn score på 8,4!.

Fredens Fiore di Firenze

FS Next Diamond

Fyrstinde Feodora

FS Numero Uno

FS Deep Ocean

Der Harlekin B

Paula B

Noir de Luxe

FS Dancing Diamond

FS Don't Worry

FS Champions Strarlight

Golden Dancer

Destiny B

Power Star B

Marina

bottom of page