top of page

Fredens Red Rooster

Forventet mål; 146 stg. - født 21/5 2020.

 

Solgt 6/2020

Desværre død i 2022, på grund af spiserørsforstoppelse.

 

 

 

 

 

Utrolig kønt hingsteføl med et vanvittig godt temperament. Han var ædel og elegant, med det dejligste lille ansigt. 

 

Far til Fredens Red Rooster, er en virkelig spændende ny hingst i avlen, Petit Rock The Moment. En korrekt og særdeles velgående model, med skøn takt og bæring i både trav og galop, - og desuden et "ekstra" anlæg for springning.​ Se mere på hingstens hjemmeside HER

 

Roosters mor - Fredens Dornica - blev i 2013 kåret i Schleswig-Holstein som fløj- og præmiehoppe idet hun blev særligt fremhævet for sin type og sin helt eminente skridt. Hun er en drømmepony med sit ukomplicerede, meget let omgængelig sind.

Dornica har haft en kort karriere under rytter, men på den korte tid (ca. 2 år) bl.a. været placeret ved Bundgaard Cup. Hun er en pony der kan stå i ½ år - hvorefter hun kan sadles op og rides af et barn.

 

Far til Dornica er verdens mest vindende dressurpony gennem tiderne og multi-europamester - Dornik B. 4 ud af de første 6 placerede ved europamesterskaberne i 2012 alene, havde Dornik B som far eller morfar! Dornik og hans afkom er berømt for et super sind, meget høj ridelighed og ikke mindst sine utallige resultater i international dressursport.

 

Mor til Dornica, stutteriets stamhoppe, elitehoppen Møgelholts Carrera, en af Danmarks højst kårede sportsponyhopper - med 10 i såvel trav som i helhed (!). Hun modtog til eliteskuet i 1998 en velfortjent guldmedalje og er mor til afkom solgt til både Sverige og Tyskland.  Carrera har adskillige afkom med overordentligt fine resultater i såvel dressursporten, som ved kåringer.

Roosters søde ejer, Inge, mistede desværre sin "Alfred"/Rooster i 2022.

 

 

 

Fredens Red Rooster

Petit Rock The Moment

Fredens Dornica

Proud Rocketti

Duchesse

Dornik B

Møgelholts

Carrera

Rotspon

Laurena

Colonel

Dina

Derano Gold

Dubary

Casper (NL)

Anouscha

bottom of page