Fredens Sheer Silk
Født 2009.
Solgt.
Meget langbenet og ædelt - fuldstændigt bedårende - hoppeføl. Født på 11 minutter og på benene efter yderligere 10! Mor, Begonia, så ikke ud til at producere meget mælk i starten - måske pga. "lyn-fødslen" - men heldigvis gav føl-pigen (og jeg) ikke bare sådan lige op og der kom gang i "baren".
Mor til "Silke", hannovaraner-hoppen Fredens Begonia, har et ikke mindre end fantastisk temperament; hun har bevist sin ridelighed under rytter - og har det ikke "fra fremmede" idet hendes far, Bergamon, er materialprøvevinder og placeret til bundeschampionatet i både 1998 og 1999.
Bergamon, der ligesom Begonia er særdeles velgående, er solgt til USA. På Begonias anden side ligger en stærk, klassisk tysk hoppelinie med bla. den legendære hingst Weltmeyer.
Fra Dryfe Starry Knight, der er ren Welsh B, har føllet farve, charme, selvtillid og et super, korrekt fundament. Han er en hingst med et godt sind og medbringer de bedste brugsegenskaber fra sine walisiske aner - herunder sin far, int. show champion Balmalcom Starry Halo.
Dryfe Starry Knight er siden solgt og har en meget flot karriere under rytter, hvor han blandt andet har været placeret til DM i dressur for kat. III-ponyer.
Silke har i 2018 sejre og placeringer i springning med Karoline Holm Davidsen.
Fredens Sheer Silk
Dryfe Starry Knight
Fredens Begonia
Balmalcom Starry
Halo
Dryfe Sheer Gold
Bergamon
Weltweit
Tethworth Hornpipe
Farasie Marigold
Tanglewood Sceptre
Fernbrae Cariad
Baryshnikov
Paola
Weltadel
Wildlady